Historie
Indlæg Birthe fra april 2006

Det var mellem 7 og 7.3o om morgenen at vi pludselig hørte larm fra flyvemaskiner i lav højde.
Vi røg udenfor, og Far klatrede op på tage. Jeg kan endnu se ham klamre sig til skorstenen, da han råbte ned, det er englænderne, nej - det er sgu tyskerne, de forbandede svin !
Vi skyndte os ind og lukkede op for radioen, hvor de fortalte, at tyskerne var gået over
den danske grænse, og hvor de formanede os om at forholde os i ro. Det er klart, at vi var rystede og der var sikkert mange, der kom for sent i skole og på arbejde den dag.
De kommende dage kunne vi ikke undgå at mærke, at Danmark var blevet besat af tyskerne. Man
så dem i gaderne, når de kom marcherende og nede på Frederiksundsvej kom de farende i deres militærkøretøjer, når de skulle ud til Værløse, hvor de benyttede flyvepladsen flittigt.
De fleste var meget vrede på tyskerne, men desværre var der nogle, der sympatiserede med dem, og der var også nogle piger, der fraterniserede med dem, som det kaldtes. De tøser kaldte vi
feltmadrasser, og de fik da også deres sag for, da de blev straffet ved at blive klippet skaldet.
Noget af det første, der skete var, at vi blev beordret til at mørkelægge vore vinduer om aftenen.
Gadebelysningen blev afskaffet, og især om vinteren var det bælgmørkt på alle veje og det var
rigtig væmmeligt at færdes ude om aftenen, og man gik meget nødigt alene, kan jeg huske, og
vi måtte have hvide armbind på for at det skulle hjælpe lidt på det
Tyskerne brugte ofte vore toge og færger, så der skete tit det, at danske rejsende måtte
vente i timevis på at komme med toget og ved færgeoverfarten mange gange til næste dag.
Der opstod hurtigt en modstandsbevægelse, som gjorde alt for at genere tyskerne, og det
varede ikke længe, før man sprængte bygninger, som tyskerne benyttede i luften.
Der blev indført dødsstraf og det var meget farligt at sætte sig op imod "herrefolket"
Det var englæderne, der sørgede for forsyningerne, og når de kom, og tyskerne opdagede
det blev der luftalarm, og så måtte vi i beskyttelsesrum. Vores far havde indrettet det inderste
kælderrum til vores beskyttelsesrum. Der stod en gammel jernseng som de små, Lise og
Christian kunne sove videre i, og sommetider mærkede de ikke, at de blev båret derned.
Der stod også altid en dåse med kiks og småkager og der var også lidt drikkelse, men her
var der så mørkt, at vi kunne tænde lys og der var en lommelygte, hvis elektriciteten skulle
svigte.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite